lørdag den 21. august 2010

Se os drive kvæg



Find os:

Christian i grå t-shirt, mørke jeans, lys hat og solbriller.
Henriette i grøn skjorte, lyse jeans, lys hat og solbriller.

Tucson, Arizona 20. august

Dagen bød på endnu en ridetur, men denne gang skulle det gå stærkt. Vi valgte at hoppe med på det hurtige hold hvor vi skulle ud i gallop for første gang i den åbne ørken. Det var virkelig sjovt at få lov til at give den gas i morgensolen med vinden i håret.
Efter noget koldt at drikke og en god gang frokost, var det blevet tid til at blive afkølet i poolen. Selv om den var 30 grader varm, var det dejligt at dase i den, da temperaturen i luften var på over 42 grader.
Kl. 17 skulle vi igen prøve kræfter med at drive kvæg, og denne gang var niveauet hævet da vi fik lov til at træne med nogle ikke så erfarne kvæg. Det gjorde det hele meget sværere, og vi gik fra at kunne drive 3 stk. på 27 sek. til en tid på 4,29 minutter!!! Men det var vildt sjovt!!


Hen på aftenen inden vores "Sunset" ridetur, begyndte det at trække op til regnvejr fra bjergene, og himlen var virkelig smuk at se på. Men ak nej, der kom ingen regn og temperaturen blev bare mere intens. Men det gode ved skyerne var, at de skabte nogle utrolige flotte farver og solstråler så vi fik en super tur og nogle perfekte og farverige fotos. Så efter 3 rideture er man fuld af indtryk, men også øm i hele kroppen.