fredag den 27. august 2010

Grand Canyon, Arizona 27. august

Efter en god nats søv i en king size seng stod den på en lang dag inde i Grand Canyon National Park. Vores hotel lå i byen Tusayan ca. 15 min. kørsel fra sydindgangen til parken. Byen er kun opført pga. nationalparken, men her finder man alligevel Mc´Donalds, Wendys og Pizzahut så det er meget amerikansk! :0)
Vores første stop var National Geographic besøgscenter, hvor vi skulle se en Imax film om dem som levede i Grand Canyons for 4000 år siden, og dem som opdagede området igen i 1800 tallet. Det var en god måde at starte dagen på, nå nu man bagefter selv skulle ind og opleve det.
I parken er der mulighed for selv at køre rundt i egen bil, eller tage de gratis busser som kører i pendul fart mellem de forskellige udkigsposter. Vi valgte at blande det lidt, og startede med at køre rundt i området selv, indtil vi kom til en vej som kun busserne måtte køre ad. Vi sprang på en bus og hoppede af og på nogle gange og fik nogle flotte billeder af de forskellige udsigter. Dette brugte vi nogle timer på inden frokost.


Vejret var i dag ikke helt med os da vi hen på eftermiddagen fik blæst og regn. Godt i gang med at tage nogle billeder blæste det kraftigt op og man fik støv i øjnenen så vi måtte gå indenfor i ly. Regnen varede nogle timer, men det betød også at der lå tunge grå skyer over Grand Canyon, som forhindrede os i at se den ellers så flotte solnedgang, der siges at være.


I morgen står den på Las Vegas hvor vi er næsten sikre på at vinde 10 millioner!!! ;o) (eller det håber vi da)