onsdag den 25. august 2010

Mesa Verde, Colorado 24. august

Vi forlod vores casino hotel om morgenen og startede ud med at køre til en amerikansk klassiker - Denny’s hvor vi indtog vores morgenmad inden vores tur på 5 timer til Mesa Verde National Park i Colorado.
GPS’en viste vej gennem et landskab med masser af klippeformationer og lange lige veje – så langt øjet rakte. Det var en dejlig natur at køre igennem og man kunne virkelig se at vi bevægede os fra den tørre ørken i New Mexico til det mere frodige Colorado.
Langt om længe nåede vi indgangen til Mesa Verde National Park og kunne se en ende på de snart 5 timer som var gået. Vores hotel Far View Lodge lå 15 mil inde i parken og havde den skønneste udsigt over dalen. Turen derop havde en stigning på 2750 m. og vejene var meget snoede.
Efter en gang aftensmad kaldte vores seng, men inden da skulle vi lige mødes af 3 hjorte ved vores hoveddør, som gerne ville have deres billede taget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar